Gitz-Johansen – maler, skulptør, forfatter
Mesterværker – Gitz-Johansen fra TV2Bornholm
“Et indblik i Gitz-Johansens liv og værk er også en fortælling om en kunstners livsændrende møder med markante mennesker og kunstværker.
I 1928 får Gitz-Johansen (1897-1977) et brev fra den danske maler J.F. Willumsen (1863-1958). I brevet takker han for, at Gitz forstår hans kunst. Gitz er meget begejstret for Willumsens symbolistiske værker. Måske er det også Willumsen, der introducerer Gitz til værker af den franske symbolist Paul Gauguin (1848-1903). I hvert fald har Willumsen et indgående kendskab til den franske maler, og der findes en brevveksling mellem de to fra slutningen af 1800-tallet.
Paul Gauguins malerier får tydelig og afgørende betydning. Gitz-Johansen er på vej til Hawaii for at male på samme måde som Gauguin maler i Tahiti, men han når kun at udføre nogle få træsnit af sine forestillinger om Hawaii, før han møder polarforsker Knud Rasmussen (1879-1933) og ændrer planer.
Gitz-Johansen møder Knud Rasmussen i 1933. På dette tidspunkt er polarforskeren verdenskendt for sine ekspeditioner i Grønland. Mødet bliver den direkte årsag til, at Gitz rejser til Grønland i 1933, og Knud Rasmussen, der dør samme år, bliver et forbillede for kunstneren. Gitz skriver om ham i en artikel i Berlingske Tidende i 1940: ”Knud Rasmussen var ikke blot en stor Forsker, men han var ogsaa en Kunstner. Han ejede Evnen til at begejstres, besættes af menneskelige Rørelser og Forteelser. Den grønlandske Natur fyldte ham helt, og han havde Evnen til at give det Udtryk i Ordets Liv.”
Gitz er i overensstemmelse med inspirationen fra Gauguin og Willumsen optaget af de sjælelige aspekter i inuit-kulturen, naturen og kunsten. Han søger at videregive en essens af det, han oplever i sine værker. I sine skitsebøger skriver han flere gange om sin arbejdsmetode, at den er det modsatte af ’navlepilleri’. Med ordet navlepilleri henviser han sandsynligvis til de unge surrealister, der i 1930erne er revolutionært optaget af det underbevidste og fylder meget på kunstscenen. Sin interesse for det sjælelige i naturen – Gitz taler om Alnaturen – står i modsætning til det indremissionske miljø, han vokser op i.
Årene i Grønland er en af de mest interessante perioder i Gitz-Johansens virke. Materialet er meget rigt og et unikt indblik i et kolonialt betinget blik på inuit-kulturen. Der er kun et lille udvalg af materialet med i denne udstilling. I en senere udstilling vil Bornholms Kunstmuseum folde materialet ud i samarbejde med grønlandske kolleger.
Gitz-Johansen vender tilbage til Grønland to gange efter Anden Verdenskrig, sidste gang i 1948, men herefter går rejserne oftest til Jokkmokk i det nordligste Sverige, hvor han skildrer samernes liv i ord og billeder. Gitz bliver medlem af Eventyrernes klub i 1940 og rejser sammen med eventyrerne på det afrikanske kontinent. Somrene tilbringer han på Christiansø, der bliver hans andet hjem. Han skildrer fuglelivet på øen hver sommer fra 1946 til sin død i 1977.” fra Bornholms Kunstmuseums udstilling Gitz-Johansen – liv og værk.
Maniitsoq Museum fejrer Gitz-Johansen
Gitz-Johansen Grønlandsmaler. Skrevet af Stine Lundberg Hansen https://kunst.gl/tag/gitz-johansen/
Gitz-Johansen sammen den sovjetiske kosmonaut Jurij Gagarin, på restaurant Oskar Davidsen. Ida Davidsen serverer. https://www.facebook.com/photo/?fbid=10159166117464559&set=gm.1907025196131653
Ny Carlsbergfondet donerer købet af 4 værker til Nuuk Kunstmuseum: https://www.ny-carlsbergfondet.dk/da/groenland-ifoelge-gitz-johansen
Dette er en hjemmeside, primært til at vise kunsteneren Gitz-Johansens værker, og hylde det store talent.
Du kan se et udvalg af hans værker i Galleriet og billeder fra udstillingsstedet Gaia + Blåfuglen, hvor mange af hans værker er udstillet sammen med vekslende udstillinger.
Om Gitz – fortalt af hans kone Vipz Gitz-Johansen
Et par stærke, kloge blå øjne under sorte buskede bryn – øjne, som ser lige på én. En hvid hårmanke over den høje pande, holdt fast med et broget pandebånd på indianervis, en buet næse over en følsom mund, kranset af et velplejet skæg. Iklædt hjemmesyet anorak med borter og fløjlsbukser. Slanke hænder, præget af arbejdet med pensel og værktøj.
Dette er Gitz, som man så ham i de seneste år, indtil hans død i sommeren 1977, næsten 80 år gammel.
Paradisets børn af Vagn Lundbye – Til Gitz
Der står han i sin hvide dragt
klovnen, din barndoms klarhed
og synger stumt om altings opsyn
din daglige findelykke
så du kan tænke som en tolv årig
og atter mærke glædenSåledes er du gibbonabe
skovenes Pan og Lilith
du står ved et verdensbord
og ved du er på vej
fundet af fortid er du
trævlerod og pælerod
og kommer til et nu
som giver dig dit mod
Som kometens uimodståelighed
er vor barnlige godhed
som kometens forudsigelighed
overlever lysets viden
ingen kosyse eller virus
ingen istid eller gridskhed
er vældigere end barnet
der vækker os i sengen
Der står han i sin hvide dragt
klovnen, din barndoms klarhed
og synger stumt om altings opsyn
din daglige findelykke
så du kan tænke som en tolv årig
og atter mærke glæden
Dette grænseløse afsæt
mellem lys og forsvinden
denne opblussen af dig selv
i din lune seng
hvor du vækket af viden
pludselig ved alting
og i et tidløst syngende
spring kommer til alle steder
Du er flyvende indsigt
en heftig standset dykken
som du baglæns genkender
fra din skoletid
kraftspringet som du altid
frygtede og undveg
indtil du brat gennemførte det
og stod genskabt på to ben
Sådan har du det, klovn
i din glemselsseng
uddrevet af dig selv
din frihed og din grænse
ser du i din lyse svæven
at alt som er liv
kommer af dit gennembrud
og dine skjulte kræfter
Du indser ikke mere
gennem sammenligning
dine svar er fuglefrie
og årsager har en fuglesti
du er et horn af glimt
som hugger gennem
tvivlens grå junglelove
og din egen følsomhed