Archive For 29. juli 2016
Gitz-Johansen – Qalipaasorsuaq – Den store maler i Grønland
Gitz blev i 1932 af polarforskeren Knud Rasmussen opfordret til at male den store Ø, Grønland, og menneskene i særdeleshed. Gitz var i færd med at forberede sig på rejse til Hawai, det var formentlig hans Gaugain-inspirerede kvindeportrætter, der lå bag opfordringen, som Gitz tog imod. Året efter var han på vej mod det daværende Sukkertoppen/Maniitsoq, Han skulle bo hos fiskemester Nielsen. Lidet anende, at det ville sætte hans følelser på kogepunktet. Fiskemesterbørnenes privatlærerinde, Vibeke Lindhard, måtte flytte ud af sit værelse for at give plads til maleren. De faldt for hinanden, selvom Gitz på det tidspunkt var gift og havde 2 børn i København. Vibs og Gitz blev gift på rådhuset i København i 1934 efter overvintringen i det nuværende Maniitsoq, hvor han fik tilnavnet Qalipaasorsuaq: Den store Maler. Det grønlandske folk, menneskene deroppe på den store Ø.blev et livslangt kærlighedsforhold, hvilket de mange portrætskildringer vidner om, menneskene der er den dag i dag også utroligt glade for hans kunst. Gitz og Vibeke “Vips” rejste i 1935 til det østgrønlandske Angmagsalik/Nu-Tasiilaq, hvor de overvintrede og fik deres første søn. Opholdet gjorde kunstnerisk et dybt indtryk på Gitz, menneskene her på østkysten var såkaldt mere oprindelige, levede meget som deres forfædre, også med troen, selvom de var kirkegængere. Gitz foretog siden mange rejser nordover. I Thule med Peter Freuchen, i Nordøstgrønland med Ebbe Munch og Eigil Knuth m.fl på Gamma Ekspeditionen, Nordbopladserne og byerne i sydvestgrønland: Siorapaluk og Upernavik i nordvest. Gitz var sidste gang rent fysisk i Grønland i 1948. Den såkaldte udvikling, der var sat igangsat af den danske regering efter den anden verdenskrig, huede ham ikke. Gitz`s billeder hænger i mange grønlandske hjem såvel som på museerne i Upenavik, Tasiilaq, Maniitsoq, Qaqortoq, Nuuk samt i kulturhuset “Katuaq” i Nuuk.
På Gitz`s 100 års dag satte Grønlands National Museum og Arkiv ved Emil Rosing udstilling op, delvis i samarbejde med Munkeruphus ved Mana Torne i Nordsjælland, hvor der også var en fin udstilling som markering af 100-års dagen den 20. august 1997.
Fra Bornholms Radio har det lydt, at stedet er det smukkeste udstillingssted på øen. Det kan du jo selv se ved selvsyn, du er hjertelig velkommen!
Udtalelsen glæder naturligvis indehaveren, der selv udstiller sine stenobjekter såvel som stenhuggerier og skulpturer. Enkelte andre har i årene fundet vej til hallen, men det er primært Gitz’ billeder og Jeppes sten, der udstilles.
Udstillingsstedet er bygningsmæssigt en del af gårdkomplekset “Højene”, hvor Jeppe Gitz-Johansen bor og arbejder med sine sten og renoverer bygningerne.
Syd for bygningerne ligger hans sommerfugleeng, urtehave og skov. Mod nord byggede Jeppe i vinteren 2006 en labyrint til fri afbenyttelse for et interesseret publikum. Her er også parkeringsarealet flot indrammet af store blå steler. Bronzealderens labyrinter er inspirationskilden til labyrintbyggeriet; en stor svampeformet sandsten med over 100 skåltegn blev fundet ikke så langt derfra. Den kan du bese indenfor i udstillingen. Nogen hævder, at den forestiller bronzealderens moder Jord, Gudinden Nerthus.
Gården har refugieboliger for specielt interesserede og venner.
Gitz tilbragte flere uger hver vinter fra midten af 50-erne og livet ud i Samernes Land i forbindelse med det årlige marked i Jokkmokk, hvor han boede på hotel Gæstis hos brødrene Åkerlund. Herfra drog han så ud i ødemarken til sine venner og gjorde skitser. Lunt hjemme i Hytten i Trørød arbejdede han videre med indtrykkene fra de store vidder.
På Gitz`s 100 års dag satte Grønlands National Museum og Arkiv ved Emil Rosing udstilling op, delvis i samarbejde med Munkeruphus ved Mana Torne i Nordsjælland, hvor der også var en fin udstilling som markering af 100-års dagen den 20. august 1997.
I 1931 kom Gitz-Johansen for første gang på Ertholmene ud for Bornholm – inviteret af maleren og tusindkunstneren Tryde, der havde bopæl i det gamle bryggeri ved 101 trappen på hovedøen, Christiansø.
Det blev til et livslangt kærlighedsforhold til denne lille kultur- og naturperle 20 kilometer i havet nordøst for Svaneke.
Siden 1950 havde han og familien to rum i gaden, rummet mod havnen var hans atelier.
Her døde han pludselig kort før midnat den 1. juli 1977, ikke mæt af dage, men midt i sit sprudlende kunstneriske virke og i sin kærlige hustrus arme. Det sidste, han sagde, fordi han ønskede vinduet åbnet: “Husk at sætte haspen på krogen”.
Det var især fugle i flugten, ved reden, på havet og på klipperne han yndede mesterligt at fæstne i streg og farve på papiret efter sine morgenvandringer rundt på øerne.
RiddoDuottarMuseat – Samiske museer i Vest-Finnmark
I perioden 01.06.-30.09.2016 udstillede RiddoDuottarMusset en flot samling, der hed “Gitz-Johansen”, og som omhandlede Gitz-Johansens kunstværker med Samisk kunst.
Gry-Kristina Fors skriver bl.a. i forordet til det flotte katalog, der blev udgivet i forbindelse med udstillingen: “i 2014 købte RiddoDuottarMuseet 178 værker af Gitz-Johansens søn, Jeppe Gitz-Johansen som er bosat på Bornholm i Danmark. Samlingen er en vigtig bidrag til de Samiske kunstmagasiner. Vi er meget taknemmelig for at vi fik lov til at købe samlingen som består af motiver fra Sameland. Vi har også købt fem billeder fra Grønland.”
Gitz-Johansen – maler, skulptør, forfatter
Dette er en hjemmeside, primært til at vise kunsteneren Gitz-Johansens værker, og hylde det store talent.
Du kan se et udvalg af hans værker i Galleriet og billeder fra udstillingsstedet Gaia + Blåfuglen, hvor mange af hans værker er udstillet sammen med vekslende udstillinger.
Om Gitz – fortalt af hans kone Vipz Gitz-Johansen
Et par stærke, kloge blå øjne under sorte buskede bryn – øjne, som ser lige på én. En hvid hårmanke over den høje pande, holdt fast med et broget pandebånd på indianervis, en buet næse over en følsom mund, kranset af et velplejet skæg. Iklædt hjemmesyet anorak med borter og fløjlsbukser. Slanke hænder, præget af arbejdet med pensel og værktøj.