Gitz-Johansen – maler, skulptør, forfatter

 

Dette er en hjemmeside, primært til at vise kunsteneren Gitz-Johansens værker, og hylde det store talent.

Du kan se et udvalg af hans værker i Galleriet og billeder fra udstillingsstedet Gaia + Blåfuglen, hvor mange af hans værker er udstillet sammen med vekslende udstillinger.

gitz med datteren Nana
gitz med datteren Nana

 

 

Om Gitz – fortalt af hans kone Vipz Gitz-Johansen

Et par stærke, kloge blå øjne under sorte buskede bryn – øjne, som ser lige på én. En hvid hårmanke over den høje pande, holdt fast med et broget pandebånd på indianervis, en buet næse over en følsom mund, kranset af et velplejet skæg. Iklædt hjemmesyet anorak med borter og fløjlsbukser. Slanke hænder, præget af arbejdet med pensel og værktøj.

Dette er Gitz, som man så ham i de seneste år, indtil hans død i sommeren 1977, næsten 80 år gammel.

 

Paradisets børn af Vagn Lundbye – Til Gitz


Der står han i sin hvide dragt
klovnen, din barndoms klarhed
og synger stumt om altings opsyn
din daglige findelykke
så du kan tænke som en tolv årig
og atter mærke glædenSåledes er du gibbonabe
skovenes Pan og Lilith
du står ved et verdensbord
og ved du er på vej
fundet af fortid er du
trævlerod og pælerod
og kommer til et nu
som giver dig dit mod

Som kometens uimodståelighed
er vor barnlige godhed
som kometens forudsigelighed
overlever lysets viden
ingen kosyse eller virus
ingen istid eller gridskhed
er vældigere end barnet
der vækker os i sengen

Der står han i sin hvide dragt
klovnen, din barndoms klarhed
og synger stumt om altings opsyn
din daglige findelykke
så du kan tænke som en tolv årig
og atter mærke glæden

Dette grænseløse afsæt
mellem lys og forsvinden
denne opblussen af dig selv
i din lune seng
hvor du vækket af viden
pludselig ved alting
og i et tidløst syngende
spring kommer til alle steder

Du er flyvende indsigt
en heftig standset dykken
som du baglæns genkender
fra din skoletid
kraftspringet som du altid
frygtede og undveg
indtil du brat gennemførte det
og stod genskabt på to ben

Sådan har du det, klovn
i din glemselsseng
uddrevet af dig selv
din frihed og din grænse
ser du i din lyse svæven
at alt som er liv
kommer af dit gennembrud
og dine skjulte kræfter

Du indser ikke mere
gennem sammenligning
dine svar er fuglefrie
og årsager har en fuglesti
du er et horn af glimt
som hugger gennem
tvivlens grå junglelove
og din egen følsomhed